Uhm - her er opskriften på en lækker lækker kage, som er mega nem at lave. Du har ikke brug for specielle teknikker osv. Hvis man er til karamel, er denne kage virkelig for dig!
Kagen kalder jeg en goldie, da det er en brownie, lavet med Callebaut gold chokolade istedet for mørk chokolade.
Goldie:
100g smør150 g gold Callebaut chokolade150g sukker1/4 tsk salt2 æg75g mel50g valnødder ( kan udelades eller ændres til andre nødde arter efter lyst)
Tænd ovnen på 180 grader. Smelt smør og Gold chokolade i en skål over et vandbad.Når smørret og chokoladen er smeltet, tages skålen fra varmen. Sukker og salt blandes i. Rør det godt sammen. Det bliver en underlig masse, men bare rolig, det skal nok blive godt. Rør æggene i et af gangen med et piskeris. Sørg for at ægget, er rørt godt ud i dejen, inden det næste æg tilsættes.Kom melet i og det røres sammen med i dejen.Hak valnødder groft og rør dem ud i dejen.Kom bagepapir i en springform på ca. 23 cm i diameter.Kom goldie dejen i springformen, bank formen mod bordet, så dejen bliver fordelt og bag den 25 minutter midt i ovnen.
Lad kagen køle helt af, og gerne natten over, jo længere tid, jo bedre. Det bliver den meget mere lækker og karamel agtig af.
Gold Ganache
200g gold callebaut chokolade2 dl fløde
Varm fløden op i en gryde til kogepunktet og hæld den over gold chokoladen. Lad den stå kort tid, før du rører i den. rør den sammen til en ensartet masse og dæk den til med folie - helt nede, så det rører ganachen. SÅ danner den ikke kondens. Stil den på køl i min. 8 timer og gerne længere. Efter den har stået på køl, pisker du den op, så den bliver lækker blød. Husk ikke for længe, så den bliver grynet!Tyl den nu ud på din kage ved brug af forskellige tyller. Jeg har brug min "elskede" 1m tylle, 2d tylle og 104 tyllen. Pynt evt. kagen med frisk frugt, chokolade kugler, nødder el. lign.
Stil kagen på køl, indtil den skal nydes!