Opskrift: 350g ren rå marcipan 70g sukker 10g pasteuriserede æggehvider
Fremgangsmåde: Dagen før: Marcipan, æggehvider og sukker blandes sammen på bordet. Massen æltes sammen, til der ikke er nogle klumper. Kommes i en plastpose og lægges på køl til dagen efter. På denne måde opløses sukkerkrystallerne og massen bliver smidigere at arbejde med.
På dagen tages massen ud af posen og æltes en gang igennem. Nu kan massen trilles til små kugler der bages i ovnen.
Varme og tid er forskelligt fra ovn til ovn, så man må lige prøve sig lidt frem. Lav evt. 2-3 stykker først og se, hvordan de bliver inden man sætter hele pladen ind.
VIGTIGT: Kagerne SKAL bages på 2 plader. Altså du lægger to bageplader oven på hinanden, så bagepapir på den øverste, så kager og så i ovnen. Ellers bliver kagerne alt for mørke i bunden.
Når kagerne er kommet ud af ovnen, skal de køle helt af, inden der kan sættes en pind i.
Nu skal kagerne dyppes i tempereret chokolade. De kan med fordel stilles i en skål/kop med sukker, så de ikke ligger ned på chokoladen. Når chokoladen er tør kan de pensles med guldmaling, som vi har gjort på vores.
Rigtig god fornøjelse!