Kransekage toppe

Oprettet 18-12-2019 11:19:04 af Anne / Kategori: Opskrifter










Opskrift:

  • 350g ren rå marcipan
  • 70g sukker
  • 40g pasteuriserede æggehvider

Fremgangsmåde:

Dagen før:

Marcipan, æggehvider og sukker blandes sammen på bordet. Massen æltes sammen, til der ikke er nogle klumper. Kommes i en plastpose og lægges på køl til dagen efter. På denne måde opløses sukkerkrystallerne og massen bliver smidigere at arbejde med.

På dagen tages massen ud af posen og æltes en gang igennem. Her skal du vurdere om du synes konsistensen er våd nok til at kunne sprøjte ud med en sprøjtepose. Hvis du synes den er for tør, kan du tilføje lidt ekstra æggehvide.

Derefter kommes massen i en sprøjtepose med den ønskede tyl. Vi har her valgt at bruge tylle 1M.

Nu sprøjtes små toppe ud på et stykke bagepapir. Vi har lavet bunden af toppen ca. 4cm i diameter.

Ovnen varmes op til 220 grader (alm. ovn - ikke varmluft). Bages i ca. 7-10 min., til de er gyldne og begynder at få lidt lys brun farve.

Varme og tid er forskelligt fra ovn til ovn, så man må lige prøve sig lidt frem. Lav evt. 2-3 stykker først og se, hvordan de bliver inden man sætter hele pladen ind.

VIGTIGT: Kagerne SKAL bages på 2 plader. Altså du lægger to bageplader oven på hinanden, så bagepapir på den øverste, så kager og så i ovnen. Ellers bliver kagerne alt for mørke i bunden.

Når kagerne er kommet ud af ovnen og er afkølede, dyppes bunden i tempereret chokolade.

Til sidst kan du vælge at pynte dem med en stjerne i toppen, ligesom vi har gjort.


Rigtig god fornøjelse!





Skriv en kommentar

Opret kommentar

Seneste indlæg

Sådan laver du chokolate bombs!
Sådan laver du chokolate bombs!
Oprettet 17-11-2021 13:37:31
sådan temperer du chokolade i microovn!
sådan temperer du chokolade i microovn!
Oprettet 16-11-2021 22:02:37
Dinosaur kage med drip
Dinosaur kage med drip
Oprettet 03-11-2021 13:53:58