Nem nytårskage

Oprettet 11-12-2019 09:58:23 af Anne / Kategori: How-to, Opskrifter

Så nærmer årets store fest sig. For de fleste følger der en masse lækker mad med nytårsaften. I de fleste hjem serveres der sikkert også kransekage. Men hvis man nu gerne vil servere lidt ud over det, eller ikke er så meget til kransekage, så har vi lavet to forslag til nytårskager til jer. Her finder du en opskrift der er til at gå til for alle. Hvis du gerne vil udfordre dig selv og lave noget ud over det sædvanlige, kan du her (opskrift kommer ulitmo uge 50) finde opskrift til et mesterværk af en nytårskage. 

Denne kage består af en lækker svampet chokoladekage lagt sammen med en lækker chokoladecreme. Derefter er den smurt op med smørcreme og pyntet med småkager på pind.



Dag 1

Først bages chokoladekagen i en rund springform. Opskriften finder du lige her. Når kagen er bagt færdig, skal den stå og køle af i 10 minutter inden den forsigtigt tages ud af spring/kageformen. Nu vendes kagen på hovedet på et stykke bagepapir og stilles på en rist, hvor den får lov at køle helt af. Herved får man en lige overflade på kagen og den bliver derved lettere at smøre pænt op. 

Chokoladecremen kan også laves denne dag, da den skal afkøles helt inden den kan piskes og kan bruges i kagen. Opskriften finder du lige her.

Samme dag kan du bage småkagerne på pind, som udgør pynten til kagen. De kan holde sig i mindst en uge i en tætlukket beholder. Så det er op til en selv hvornår man vil lave dem. Vi har brugt denne vanilje småkage dej til at lave tallene og stjernerne med. Tallene er udstukket med disse udstikkere. Og stjernerne er udstukket med denne stjerne udstikker.  Når tal og stjerner er udstukket skal de monteres på en pind inden de kommer i ovnen. Til stjernerne vil vi anbefale disse popcake pinde  og til tallene kan man bruge almindelige tandstikker. Når tal og stjerner er bagt, er det vigtigt at de køles helt af, inden de pyntes med royal icing. 
Royal icing laves ved at røre 1 bæger pasteuriserede æggehvider sammen med 300g flormelis. 
Royal icing kommes i en frysepose eller en sprøjtepose. Derefter klippes der et meget lille hul i enden, og så er der klar til at blive tegnet. Stjernerne er tegnet ved først at tegne den yderste kant med royal icing og derefter fylde midten op. Inden din royal icing tørrer, drysses med lidt guld/sølv krymmel

 

Dag 2

Når du har pisket din chokoladecreme op, og kagen er kølet helt af, skal kagen deles i to, så man får to stk. bunde. Kagen skal nu samles i en kagering eller en springform. Vi anbefaler at man bruger et stykke kageplast til at sætte rundt i kanten, da man herved får en pænere afslutning på kagen. 
Nu lægges den ene bund først i formen. Derefter smøres/sprøjtes chokoladecremen ud i et jævnt lag. Til sidst lægges den sidste halvdel/bund af chokoladekagen på. Nu skal kagen på køl i ca. 1 time for at sætte sig.

Når kagen har sat sig, tages den forsigtigt ud af kageringen/springformen og kageplasten fjernes. Den er nu klar til at blive smurt op med smørcreme. Du finder opskriften på smørcreme lige her. Vi anbefaler at du smører kagen op af to omgange. Herved kan du i første lag få styr på alle krummerne og danne formen på kagen. Det sidste lag bruges så til at lave finish og en helt glat overflade.  Når du er færdig med smørcremen sættes kagen på køl indtil den skal bruges. Den kan sagtens gemmes til dagen efter. 

Inden servering

Kagen skal nu pyntes med småkagerne på pind og guld/sølvkrymmel. 

Mangler du pynt til dit bord, kan du selvfølgelig finde balloner, krus, tallerkner, servietter osv. lige her.




Skriv en kommentar

Opret kommentar

Seneste indlæg

Sådan laver du chokolate bombs!
Sådan laver du chokolate bombs!
Oprettet 17-11-2021 13:37:31
sådan temperer du chokolade i microovn!
sådan temperer du chokolade i microovn!
Oprettet 16-11-2021 22:02:37
Dinosaur kage med drip
Dinosaur kage med drip
Oprettet 03-11-2021 13:53:58