Store lækre fastelavnsboller

Oprettet 22-01-2020 10:22:28 af Anne / Kategori: Opskrifter

Lækre store fastelavnsboller med creme. (ca. 16-20 stk.)


Dej

  • 2 dl mælk
  • 50 g gær
  • 1½ dl fløde
  • 3½ spsk. sukker
  • 125 g blødt smør
  • ½ tsk. salt
  • 450 g mel (jeg tager det altid på slump, for på den måde at have bedre føling med dejen og dens mæthed)

Creme

  • 2 stk. breve af Dr. Oetker Kagecreme med vaniljesmag
  • 5 dl. Sødmælk (2,5 dl. pr. brev, så det bliver bagefast)
  • 2 tsk. vaniljesukker

Pynt

Fremgangsmåde

Start med at lave dejen.


Smør smeltes i en gryde, mælk tilsættes så temperaturen er lillefinger-varm.

Gær smuldres, og det lune mælk/smør røres ud i gæren.

Tilsæt fløde og bland mel, sukker og salt og hæld det i massen og ælt godt sammen. Massen kan godt virke fugtig, det er ok. Den må bare ikke hænge i fingrene, gør den det skal der tilføjes en smugle mere mel.

Lad dejen hæve i 40 min. i skålen med en pose over eller et viskestykke.

Når dejen har hævet i ca. 30 min. forberedes cremen. Kom 5 dl. Sødmælk i en skål, tilsæt vaniljesukker og de to breve med kagecreme. Pisk massen i 1 min. Stil massen på køl i ca. 10 min. Pisk massen godt igennem med et piskeris, ikke håndmixer, da massen er meget tyk, vil den kravle op af håndmixerens piskeris, så her skal der bruges et helt alm. piskeris. Nu er cremen klar til at komme i fastelavnsbollerne.

Nu rulles dejen ud og deles i firkanter og cremen fordeles på dem. Jeg plejer at putte 1-1½ spsk. creme i dejen. De lukkes sammen, ved at samle 2 hjørner af, gangen og gentage 1 gang, bollen vendes og rulles forsigtigt mod bordet og ligges så på en plade med bagepapir på. Når der er 8 - 9 boller på pladen giver du alle boller et tryk midt i med en finger og så er de klar til at hæve.

Lad dem efterhæve 40 min.

Bages ved 220 grader alm. ovn i 10-15 min. alt efter ovntype.

Når de tages ud af ovnen, sættes bollerne på et viskestykke og læg et andet viskestykke hen over, så de er pakket godt ind. Det gør fastelavnsbollerne mere bløde.

Når fastelavnsbollerne er kølet af, kan de pyntes med glasur, krymmel og/eller evt. et sukkerprint. Du finder de fine fastelavns sukkerprint lige her.


 

Rigtig god fornøjelse og velbekomme




Skriv en kommentar

Opret kommentar

Seneste indlæg

Sådan laver du chokolate bombs!
Sådan laver du chokolate bombs!
Oprettet 17-11-2021 13:37:31
sådan temperer du chokolade i microovn!
sådan temperer du chokolade i microovn!
Oprettet 16-11-2021 22:02:37
Dinosaur kage med drip
Dinosaur kage med drip
Oprettet 03-11-2021 13:53:58